Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Åben skole

Som åben skole skal skolen inddrage sig i det omgivende samfund. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, virksomheder med mere. Af særlige tiltag, som skolen deltager i, under åben skole, kan nævnes:

Skoleskak

På den årlige kommunale skakdag spiller elever fra 0.-9. årgang skak mod hinanden. Vi bruger skak til at binde klasser sammen på tværs af årgange – både i skole og SFO tid. Eleverne spiller på tværs af aldre, da alle kender reglerne, og derfor er trygge i aktiviteten, uanset om man er fra børnehaveklassen eller fra femte. Skoleskak træner tålmodighed, fordybelse og kritisk tænkning samt de sociale adfærdsregler, som gælder omkring skakbrættet. Skoleskakkens metode kan således både bruges med et fagligt matematisk sigte såvel som et socialt og specialpædagogisk sigte.

Vi har uddannede personale på alle årgange. Både med den ”overbyggende” matematik del og inklusion del.

Naturvidenskabernes Hus

Skolen samarbejder med Naturvidenskabernes Hus med afsæt i Center for Skole og Dagtilbuds strategiske indsatsområder, som vedrører science/naturfag. Ud over kompetenceudvikling målrettet naturfagslærere, udmøntes samarbejdet også i naturfags- og erhvervsrettede aktiviteter for eleverne. Samarbejdet vedrører elever fra 5.-9. årgang og omfatter blandt andet "Naturfagsmaraton", "Kloge hænder" og "Girls' Day in Science".