Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søhøjskolen

Søhøjskolen

Velkommen til Søhøjskolen

Vi ligger i naturskønne omgivelser, som vi nyder at gøre brug af det daglige. Vi vægter det relationelle og har i den forbindelse skabt nogle fælles traditioner på tværs af skolen, som vi gennem en årrække har fastholdt og udvidet og glæder os til at afholde år efter år. Skolens traditioner kan ses neden for.

1. skoledag

På den første skoledag samles alle elever og medarbejdere for at ønske hinanden velkommen til et ny skoleår. Vi synger et par sange sammen og Charlotte Carlsson, skolens daglige pædagogiske leder, byder velkommen med en tale til elever og medarbejdere.

De nye børnehaveklasseelever og deres forældre bydes velkommen af hele skolens ledelse samt personalet på 0. årgang, hvor nogle af skolens elever bl.a. synger et par sange for dem. De nye børnehaveklasseelever går herefter gennem flagalléen til deres klasser med deres lærer og pædagoger. Imens bliver forældrene budt på en kop kaffe og får lidt at vide om Søhøjskolens traditioner og forventninger til et godt samarbejde.

Søhøjfestival

I september holder vi Søhøjfestival, hvor eleverne sammen med deres lærere forbereder boder og aktiviteter, som de selv og deres forældre hygger sig med om eftermiddagen. Søhøjskolen lægger stor vægt på at invitere forældrene indenfor i skolens hverdag og virkelighed, og denne eftermiddag handler om, at eleverne viser deres forældre, søskende og bedsteforældre lidt af det, vi går og laver på Søhøjskolen.

Skolernes Motionsdag

Fredag inden efterårsferien deltager alle elever og medarbejdere i skolernes motionsdag. Hele skolen afholder denne dag et ”Moveathon”, hvor vi laver lege og dyrker idræt sammen og på tværs af aldersgrupper. Dagen handler om at skabe et aktivt og sjovt fællesskab imellem børn og voksne på skolen.

Luciadag

Den 13. december står 5. klasserne for årets luciaoptog. 

1. skoledag i det nye år

Første skoledag i det nye år er lystfest. Alle elever og medarbejdere mødes for at synge nytåret ind og ønske hinanden et godt nytår. Skolen sørger for lys og musik. 

National trivselsdag

Første fredag i marts arrangeres en stor, fælles trivselsdag for hele skolen med aktiviteter for alle aldersgrupper.

9. klassernes sidste skoledag

Begynder med et morgenbord for afgangseleverne og deres lærere. Vores 8. klasser sørger for dette arrangement. Herefter besøger de festligt udklædte elever klasserne og kaster lidt karameller. De underholder herefter resten af skolen med et show, der afsluttes med karamelkast og efterfølgende vand til de modigste elever.  

Sidste skoledag

På den sidste skoledag inden sommerferien er det alle skolens klasser, der samles om at ønske hinanden en dejlig sommer. Vi slutter af med en fællessang.